Til snarlig tiltrædelse søges en produktionstekniker eller ingeniør med kendskab til sejlbåde. Du kommer til at indgå i et team i udviklingsafdelingen, som arbejder med nye produktionsmetoder og - værktøjer.
Arbejdsopgaver
- Konstruktion og dokumentation af montagefixturer og hjælpeværktøjer i AutoCAD
- Løsning af daglige opgaver i forbindelse med kvalitets- og produktivitetsforbedringer
- Deltagelse i projektarbejde ved implementering af nye bådtyper
- Deltagelse i teknologiudviklingsprojekter
Vi forventer, at du
- har en baggrund som produktionstekniker eller ingeniør, gerne med håndværksmæssig erfaring
- anvender AutoCAD eller andet CAD værktøj som en naturlig del af dit arbejde
- har interesse for konstruktion af hjælpeværktøjer
- har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på dansk og engelsk
- er vant til at arbejde med PC herunder MS Office pakken
- har naturlig interesse for teknik
- har relevant erfaring fra det maritime miljø og interesse for at sejle
- er fleksibel og robust
- at du hurtigt bliver en del af teamet, og at du er i stand til at løse opgaverne selvstændigt
Vi tilbyder
- Et udfordrende job i en international virksomhed i stor udvikling.
- Engagerede kolleger og en uformel omgangstone.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Knud-Erik Hansen på
ke@x-yachts.com
Send din ansøgning mrk. ”Produktionstekniker” vedlagt relevante bilag inden 21. april 2008.
X-Yachts A/S
Fjordagervej 21
6100 Haderslev
Tel: 7452 1022